Hvad koster en app?

Hvad koster en app?

Et godt spørgsmål, som jeg får en håndfuld gange om måneden i forbindelse med mit freelance arbejde. Det er også et spørgsmål, hvor der ikke findes et korrekt eller præcist svar. Når folk kontakter mig, skriver de oftes kun få linjer om funktionerne, de undlader at nævne krav til OS og enheder.

Jeg har også oplevet at blive ringet op og blive spurgt “Hvad koster en app?” – Mit svar er oftes, at de skal sende en mail med en uddybning eller udforme en kravspecifikation. Disse mennesker og virksomheder har desværre ikke indblik i omfanget af en app og er typisk ikke særligt seriøse i deres app-projekt. Jeg har derfor valgt at skrive dette indlæg, så det er nemmere at gennemskue prisen og mulighederne.

Generelt om prissætning af apps

Når en samarbejdspartner skal afgive et tilbud eller estimat på udvikling af en app, så vil samarbejdspartneren (bureauet eller programmøreren) udspecificere tilbudet ned i mindre detaljer. I dette tilbud vil der oftes fremgå en beskrivelse af app og dens funktioner, design, teknisk information til OS krav, pris, support og en tidsplan. Der er derfor mange parametre, som har indvirkning på prisen og projektplanen.

Som kunde skal man også være opmærksom på typen af app, som man ønsker udviklet og designet. Der er mange timers arbejde bag et koncept og design, så det er ikke “bare” lige noget man gør. Det er billigere at få lavet en kopi af en app end at få udviklet en unik app med et nyt koncept. Det skal dog også siges, at lave en kopi ej heller behøver være en nem opgave.

 

Eksempler på apps og prisniveauer

 

Standard app-løsning

Denne type app tager udgangspunkt i en skabelon eller service.

app-løsning til FCK

Som service kan vi tage FC Københavns app, som er udgivet og opbygget med Mobile Roadie. Her betaler du et månedenligt beløb og får stillet en række funktioner til rådighed. Ulempen ved denne form er løbende udgifter, begrænset antal funktioner og manglende mulighed for at udgive appen i eget firmanavn.

Ved brug af en template / standard app vil du købe en app, som vil have nogenlunde de samme funktioner som andre virksomheder. Du kan finde en række reklamebureauer i Danmark, som har udviklet en app, hvor de tilretter design, logo og små funktioner til virksomhedens behov og ønsker.

Dette minder meget om at købe en skabelon, som f.eks. ved hjemmesider eller visitkort. Ulempen ved denne form er manglende adgang til source codes, manglende funktioner som kan laves mod ekstra betaling og at mange af virksomhedens konkurrenter har samme mulighed for løsning.

Budget: 10 000 – 50 000 kr.

 

Unik app-løsning

Denne type app-løsning vil f.eks. være en salgsapp til virksomhedens sælgere eller et mindre spil. Lad os tage udgangspunkt i salgsappen: Præsentation af virksomheden, medarbejdere, video, oversigt over produkter med billeder og mindre beskrivelser, kontakt/ordreformular og muligvis et par powerpointpræsentationer. Det vil være muligt at lave appen til både iOS og Android, hvis der ikke er tale om et avanceret design med mange animationer og f.eks. funktioner som sproglag.

Budget: 50 000 – 125 000 kr.

 

Avanceret app-løsning

introduction_home_2_dkDette er ofte priselejet, hvor en app befinder sig, når der er tale om et unikt koncept eller f.eks. avancerede funktion som f.eks. brugerprofiler eller chatfunktion. 90% af de populære apps på toplisterne i App Store og Google Play har et budget over 125 000 kr. Apps som f.eks. facebook, instagram, snapchat, wechat, E-boks, MobilePay, Endomondo osv. koster fra en halv million og op til over tocifrede million beløb at udvikle, designe, teste og konceptudvikle. Blandt spil kan du på de mellemstore spil nemt forvente at have minimum 10 fuldstidsmedarbejdere siddende i 6-12 måneder og udvikle på et spil.

Budget: 125 000 – ?? kr.

 

Konklusion – Hvad koster en app?

En app-løsning er altså ikke “bare” lige noget man laver, men er et håndværk som så mange andre produkter og services. Der skal bruges kræfter på en god brugeroplevelse på de mange forskellige devices og styresystemer (OS), så det er en god idé at overveje værdien i projektet.

Det er vigtigt at sætte tid af og penge til projektet, så app-løsningen ikke bliver lavet for hurtigt og dårligt. Brugeren sletter din app med det samme, hvis den crasher eller har store mangler. Du vil kunne finde billigere alternativer ved at benytte outsourcing eller ved at hyre en “hobby-udvikler” som f.eks. er studerende.

Leave a Reply

Next ArticleGode ressourcer til hjemmesiden