freelancer

Freelancer – fordele og ulemper

Du har måske overvejet at hyre en freelancer til at løste haste opgaver eller opgaver som du eller dit team ikke rækker kompetencerne til, men er i tvivl om fordelene og ulemperne?

Jeg vil i dette indlæg komme nærmere ind på hele freelance området og komme med gode råd til, at du kan få taget det korrekte beslutning.

 

Hvad er en freelancer?

”Freelance er en ansættelsesform, hvori arbejdsgiveren køber en ansats arbejdskraft fra opgave til opgave. Arbejdsgiveren påtager sig ingen forpligtelser med ferie, sygdom, barsel eller lignende. Ofte skal freelanceren også selv stille arbejdsredskaber og kontor til rådighed.” – Wikipedia

Med andre ord køber du en række kompetencer eller ydelser hos en person, som skal løse en opgave, et problem eller undervise dig. Du slipper for det administrative bøvl i feriepenge, skat, sygdom, ferie osv. Freelanceren fakturerer et aftalt beløb eller antal af arbejdstimer igennem sit firma, hvorefter du modtager en faktura med moms fra freelanceren.

Modsat en almindelig ansat som har en fast løn, så er omkostningerne per time ofte noget højere til en freelancer. Dette skyldes at freelanceren selv skal ordne og medregne feriepenge, løn, moms, skat, sygdom i sit eget selskab og at man som freelancer ofte ikke har garanti på 37 timer om ugen, men at timeantallet svinger fra uge til uge.

 

Ekstern samarbejdspartner/bureau eller en freelancer?

En freelancer har ofte en stor viden indenfor sit arbejdsområde og kan løse mange af opgaverne. Hvis man gør brug af f.eks. et reklamebureau, så er dette bureau sikkert flere ansatte med spidskompetencer på flere områder end hvad en enkelt grafisk eller udviklings-freelancer kan række over.

Derved kan dette være en ulempe ved at benytte en freelancer – Freelanceren vil dog ofte have folk i sit netværk, som har de spidskompetencer du har behov for.

Modsat f.eks. reklamebureauet så er freelanceren kun en enkelt person, hvilket gør det til en fordel med meget mere direkte kommunikation og ofte også en noget lavere eller tilsvarende pris som reklamebureauet, som skal dække over mange ansatte og stort kontor.

Freelanceren kan sidde eksternt eller sidde hos dig på kontoret efter aftale og kan ofte træffes udenfor almindelige arbejdstider og gribe opgaven med meget kort varsel, modsat f.eks. et reklamebureau som først kan starte senere på ugen.

Freelanceren kan også indgå i et fast samarbejde f.eks. 1-2 dage om ugen eller måneden, som kan gøre det muligt at forhandle en lidt lavere timepris, hvis opgaven blot ikke er en special løsning eller haste opgave.

 

At arbejde med en freelancer – Hvad skal jeg være opmærksom på?

Først og fremmest skal du finde den eller de freelancere som du har behov for – Dette gøres på linkedin, en Google søgning eller f.eks. via egen hjemmeside.  Et godt råd er at finde nogle freelancere allerede nu og give dem en opgave eller to, hvis du har noget som skal laves. Hvis du er tilfreds med arbejdet, så har du kontakten til dem og ved deres kvalitet af arbejdet. På den måde undgår du at skulle stresse med at finde en freelancer, når du står og mangler hjælp allermest.

1. Når du har en opgave som skal løses, så tag fat i din freelancer og tag en snak om opgaven. Send eventuelt en mail med information og materiale.

2. Spørg indtil timeforbrug, deadline og hør om freelanceren har spørgsmål.

3. Hvis I er enige om pris og deadline, så sørg for at samle alt materiale, tekst og diverse i en samlet wetransfer eller mail og send det afsted. Få freelanceren til at bekræfte at personen har modtaget materialet og om de har spørgsmål eller mangler.

4. Herefter begynder freelanceren sit arbejde og kommer eventuelt med spørgsmål, efterspørgelse på materiale, foreslag eller korrekturgange.

5. Når løsningen er leveret sender freelanceren sin faktura medmindre at I har et fast samarbejde med specifikke vilkår.

 

Opsummering – Hvad er fordelene og hvad er ulemperne?

 

Fordele:

  • Nemt – Undgå administration omkring sygdom, ferie, barsel osv.
  • Hurtig – Freelanceren kan ofte reagere hurtigt på opgaven.
  • Kvalitet for pengene – Timeprisen er relativ lav og personen er skarp i sine kompetencer.
  • Fleksibel – Kan sidde eksternt eller på kontoret hos dig
  • Personlig – Freelanceren er den primære kontaktperson, som du har kontakten med gennem hele opgaven.

Ulemper:

  • Faglig profil – Kan have begrænsede kompetencer sammenlignet med en samarbejdspartner med mange ansatte.
Summary
Article Name
Freelancer - fordele og ulemper
Description
Hvad koster en freelancer? Hvor finder man en freelancer? Få overblikket over fordelene og ulemperne ved at gøre brug af en freelancer til f.eks. grafiske eller IT-relaterede opgaver.
Author